MAX skifter til svensk Grilloumi® – med 50 procent mindre klimabelastning
17-03-2022 08:00 (Opdateret 01-10-2024 07:52)MAX opdaterer nu sine halloumi-burgere til svensk Grilloumi®. Grilloumi® produceres af mælk fra nordsvenske gårde og har 50 procent lavere klimabelastning i forhold til importeret halloumi.
– Vores nye Grilloumi® er fremstillet af komælk og er derfor ikke så syrlig og med en fint afbalanceret salthed, som gør smagsoplevelsen helt vidunderlig. Smagen minder om halloumi-burgeren, men det er i de små nuancer, at forskellene viser sig, og jeg er meget tilfreds med resultatet. Hvad bæredygtigheden angår, så er forskellene endnu større, da Grilloumi® påvirker klimaet 50 procent mindre, siger Jonas Mårtensson, der er køkkenchef hos MAX Burgers.
Da MAX halloumi-burgeren blev lanceret i januar 2016, blev den hurtigt en af gæsternes favoritter. Det lange samarbejde med Fontana, der leverer halloumi, har ført til Grilloumi®, som fremstilles af Norrmejerier i Umeå. Grilloumi®s klimaaftryk modsvarer otte kg CO2e (CO2-ækvivalenter) per kg Grilloumi®, hvilket er mindst 50 procent lavere end for halloumis 16-20 kg CO2e per kilo. Det reducerede klimaaftryk skyldes primært, at mælkeproduktionen i Sverige har et lavere klimaaftryk end på Cypern, men skyldes også kortere transport. Selve Grilloumi®-burgeren, inklusive alle ingredienser, har et klimaaftryk på 0,8 CO2e sammenlignet med Halloumi-burgeren, der har 1,2 CO2e.
Skiftet til Grilloumi® gælder for alle MAX-burgere, som samtidig får nye navne, hvor ordet halloumi erstattes af Grilloumi®. Også i dagligvarehandlen, senere på foråret, bliver MAX halloumi-burgere skiftet ud med Grilloumi®-burgere.
– Jeg synes, det er ekstra sjovt, når en burger, der findes i vores restauranter, også lanceres i butikkerne. Det giver flere mennesker mulighed for at udforske nye smagsvarianter og kombinationer. Hos MAX ønsker vi at tilbyde gæsten stor valgfrihed af gode burgere, og når vi både kan tilbyde den på restauranten og lancere en lækker Grilloumi® i butikken, håber jeg, at flere vælger grønne alternativer; dét her er burgere, der er gode for både smag og miljø, siger Jonas Mårtensson.
I forbindelse med skiftet til Grilloumi® lanceres også Grand Deluxe Pepper Jack ’n’ Chili, Luksusshake Hindbær & Lakrids og Luksusshake Æblekage, Cheese ’n Chili fries. Burgeren serveres på et sesambrød med syltet rød chili, Pepper Jack-ost, gult løg, icebergsalat og chilimayonnaise med svensk oksekød, svensk Grilloumi® eller Delifresh Plant Beef. Der serveres også bacon til oksekødburgerne. Luksusshake Hindbær & Lakrids og Luksusshake Æblekage, Cheese 'n Chili fries og burgerne er på menuen til og med 18. maj 2022.