Vores mad

For os er smag og kvalitet to sider af samme medalje. Fantastiske ingredienser, og en god kontrol, gør at vores burgere smager så godt som de gør.

Vores Kød.

Med smagen i fokus, bruger vi kun høj kvalitets ingredienser, der er produceret af dygtige folk. Kødet til vores restauranter i Danmark og Polen får vi fra OSI i polen, der er en af de største kødproducenter i Europa. Kødet kommer fra udvalgte gårde. OSI opfylder de høje krav vi har sat for vores producenter. Disse krav indebærer blandt andet: smag, kvalitet, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. Produktionen finder sted i OSI’s moderne anlæg, hvilket er miljøcertificeret og har høje energimål. Anlægget er drevet af sol- og vindenergi, derudover har de deres vandrensningssystem.

Vores Kylling.

Kyllingen vi serverer i vores restauranter i Danmark kommer fra udelukkende fra Sverige. Alle vores kyllingavler der leverer til Max i Danmark er medlemmer af Svensk fågel. Dette betyder at de er dækket af deres dyreplejeprogram, der er en tilføjelse til den svenske lovgivning. Dette betyder blandt andet at de ikke modtager hormoner eller vækstantibiotika. Det betyder ydermere også at de går løs i opvarmede stalde på et underlag af halm, flis eller spåner. Der bliver regelmæssigt lavet opfølgning på forholdene af dyrlæger fra statsmyndigheden, Amtsbestyrelsen. Opfølgning bliver også lavet af uafhængige inspektører.

Vores Grønsager.

De fleste af de grønsager vi bruger i vores burgere og de kartofler vi bruger til vores Crispy fries er dyrket i Europa.

Fisk og Mælk

Mælken der serveres på vores restauranter kommer fra Skånemejerier i Sverige. Vores fisk er MSC-certificeret og fiskes med bæredygtige metoder og fra bestande der ikke er truet.

Fri for buræg.

Æggene i vores produkter kommer fra fritgående høns. Max produkter i Sverige, Norge, Danmark og Polen er derfor burfrie. Dette gælder alle vores produkter.